Her kommer boligerne fra

Databasen med boliger består primært af webadresser til ledige boliger på Nettet.

Vi leverer en speciel service, hvor man som Boligsøger kan få et meget stort overblik over ledige boliger, og hvor man som Boligudbyder kan få et ret stort overblik over aktive Boligsøgere.

En central del af servicen består af en boligsøgemaskine, som skabes igennem robotcrawling og indeksering af mange hundrede hjemmesider med tusinder af boliger mange gange hver dag. Det understreges, at der som regel ikke foreligger en aftale om crawling med de boligudbydere der henvises til. Kun en lille andel af boligerne i søgemaskinen er oprettet direkte af boligudbydere, der har oprettet sig på Servicen.

Søgemaskinen fungerer på den måde, at robotcrawleren indsamler ganske få data, som brugerne kan se i søgemaskinen. Når brugerne vil vide mere, linkes de til originalkilden, hvor de kan få mere information og henvende sig til boligudbyderen.

Igennem servicen leveres således en konstant opdateret oversigt over ledige boliger, hvor betalende brugere får adgang til den samlede database. Derved spares brugerne for store mængder af tid, hvor de ellers skulle researche sig frem til samtlige relevante hjemmesider og konstant skulle lave søgninger på disse sider, for at identificere nye boliger der bliver udbudt.

Det er vores naturlige mål at samle så mange boliger som muligt og gøre søgemaskinen så komplet som muligt, for på den måde at give vores brugere et så stort overblik over ledige boliger som muligt. Boligerne i Søgemaskinen hentes fra i princippet alle kilder, som vi opfatter som lødige, herunder boligmæglere, ejendomsselskaber, boligforeninger (offentligt udbudte boliger), potentielt udvalgte boliger fra andre boligportaler samt potentielt boliger der er postet på sociale medier. Derudover medtages bytteboliger. Vi medtager kun boliger, hvor man kan kontakte boligudbyderen direkte (eventuelt efter en oprettelse). Vi medtager ikke boliger, hvor man skal gennemføre en betaling for at identificere boligudbyderen.

Det understreges at Servicen ikke har noget in-mail-system. Boligsøgeren linkes enten direkte videre til det website, hvor boligen er fundet, eller modtager Boligudbyderens direkte kontaktinfo (i de tilfælde hvor boligen er oprettet direkte af en bruger).

Det understreges, som beskrevet i vores vilkår, som er bekræftet ved oprettelsen, at der kan være fejl i søgemaskinen. Se beskrivelsen af baggrunden for fejl her. På alle boliger er der en rapporteringsfunktion, hvor en bruger hurtigt kan rapportere, hvis der er en datafejl i boligen, eller hvis kilden der linkes til ikke fungerer.

Det understreges ligeledes, at hvis der er specielle forhold, der gør sig gældende for en bolig, skrives dette i søgeresultatoversigten og på selve søgeresultatet.